Nukaka (c) 2017
Cookies information
Kontakt
Museet består af otte bygninger placeret på tre forskellige steder i byen.
Bygningen B-49 – i dagligtale kaldet A34 – er fra omkring 1850 og fungerede frem til 1950erne som byens første og eneste købmandsforretning. I dag er A34 museets hovedbygning og udstillingerne viser den erhvervsmæssige udvikling igennem de sidste ca. 1200 år.
Museet har endvidere en omfattende stensamling i B-57 - det gamle spækhus ved A34 – hvor Børge Brodersens samling af sten er udstillet. Denne udstilling er fra 2013, hvor spækhuset blev istandsat og Børge Brodersen donerede sin samling af sten. Selve bygningen er opført i 1848 og fungerede som opbevaringssted samt frysehus for de, af udstedsbestyren, indhandlede lokale kolonialvarer.
Bygning B-58 blev bygget som bolig i sten med bræddetag af kateket Tobias Vittus Elias Jørgen Berthelsen (1852-1916) omkring år 1900. Mellem 1916 og 1920 blev B-58 imidlertid indrettet som ko- og fårestald for den nye udestedsbestyrerbolig B-59. Senere er huset blevet brugt som lagerum KGH. B-58 indeholder dog ingen udstillinger. B-58 er som bygning interessant pga. dens karakteristiske tagkonstruktion.
B-59 er fra 1920 og har oprindeligt været brugt som udestedsbestyrerbolig og senere som Narsaqs første postkontor. B-59 indrettet er i dag indrettet som en traditionel arbejderbolig.
B-61 er Narsaqs ældste bygning fra 1830. I 1830 blev Narsaq anlagt - under navnet Nordprøven - som handelsstation under kolonibestyreren i byen Julianehåb, der nu hedder Qaqortoq. B-59 var derved udestedsbestyrerens kontor og bolig. Bygningen rummer i dag et trykkerimuseum, en permanent kunstudstilling og – på loftet – en købmandsudstilling.
Bygningen B-98 - i dagligtale kaldet A21 – er fra omkring 1950. A21 var byens første elværk og senere cafe, pizzeria, møbelforretning og nu servicehus samt museum. Bygningen bruges i dag til kulturellearrangementer – arrangeret af museet – i forbindelse med ferniseringer, foredrag og filmfremvisninger mv. Med andre ord er A21 et ”aktivt hus”. A21 indeholder ligeledes en nordbo-udstilling og en ”genbrugsbutik”.
Vi har en mindestue for Henrik Lund i B-430. Henrik Lund (1875-1948) var kateket og senere ordineret præst, samt politiker, komponist, forfatter, maler og salmedigter. Museet overtog huset da Malene Lund (1877-1979), Henrik Lunds kone, døde. Fra 1979 til 1980 blev huset restaureret og huset står nu som mindestue.
Derudover har museet en tørvehus fra 1992. Bygningen er en rekonstruktion af den sidste tørvehytte – i Narsaq – som blev nedrevet omkring 1950.
Louisep Aqq B-49
3921 Narsaq
Phone: (+299) 66 16 59 / (+299) 66 16 66
jeen@kujalleq.gl
Denne funktion kræver at cookies er slået til. For at få vist indhold skal du slå cookies til i din browser og/eller acceptere cookies på dette website. OK
Nukaka (c) 2017
Cookies information
Kontakt